• Kategorier
  • Archive for the ‘Seminarer, symposier og gå-hjem-møder’ Category.

    Nye uddannelsestiltag på CBS

    Vidensmodellering, informationsmodellering og videnshåndtering

    Ifølge strategien for digital forvaltning 2007-2010, skal digitalisering gøre det lettere for borgere og virksomheder at være i kontakt med det offentlige, jf. Modernisering.dk (http://e.gov.dk/da/projektside)

    Derfor skal myndigheder levere sammenhængende digitale løsninger, der skaber merværdi for brugerne.

    Strategien sætter bl.a. fokus på:

    • digitalisering, der er målrettet mod at skabe forbedringer i servicen til borgere og virksomheder
    • digitalisering der muliggør effektivisering og flytter ressourcer fra administration til borgernær service
    • koordinering og prioritering af digitaliseringsindsatsen i den offentlige sektor gennem mere forpligtende tværgående samarbejde på alle niveauer

    nye_uddannelsestiltag
    Forudsætningen for gennemførelse af digitaliseringsprojekter i den offentlige sektor er, at der skabes en fælles forståelse af informationer, baseret på ny viden, og at der opnås interoperabilitet mellem forskellige videnskilder samt tilgængelighed på forskellige niveauer. Erkendelsen af behovet for videreuddannelse af medarbejdere og konsulenter med henblik på at erhverve sig indsigt i metoder og værktøjer i arbejdet med vidensmodellering, informationsmodellering og videnshåndtering, bliver mere og mere udpræget.

    Kernen i arbejdet med vidensmodellering, informationsmodellering og videnshåndtering er struktureret beskrivelse af viden i form af ontologier. Ontologier er en type modeller, som giver en formaliseret viden om begrebers betydning og indbyrdes sammenhæng. Udvikling af klassifikationer, metadata-taksonomier og datamodeller bør altid baseres på en ontologi.

    På denne baggrund vil Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi (ISV) på CBS foreslå nye undervisningstiltag i vidensmodellering og videnshåndtering, fx i form af en ny masteruddannelse eller skræddersyede kurser.

     

    Download brochuren “Nye uddannelsestiltag på CBS”!

    Download interessetilkendegivelse for nye uddannelsestiltag på CBS

    Symposiet: Hvordan sikrer vi dansk fagsprog – og skal vi?

    Den 11. oktober 2007 blev symposiet “Hvordan sikrer vi dansk fagsprog – og skal vi?” afholdt hos FUHU. Dette blev arrangeret af Dansk Selskab for Fagsprog og Fagkommunikation i samarbejde med Dansk Sprognævn, DANTERMcentret, DANTERMnetværket, Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg og Modersmål-Selskabet. Symposiet var blandt andet tænkt som et input til Kulturministeriets sprogudvalg, der skulle afgive betænkning i efterårets løb, og her blev blandt andet nedenstående problemstillinger diskuteret.

    • Kan dansk fortsat betragtes som et samfundsbærende og komplet sprog der kan bruges og er dækkende på alle områder også inden for eksempelvis naturvidenskab, samfundsvidenskab og de tekniske videnskaber?
    • Hvad er konsekvenserne af at engelsk i stigende grad bruges i forskning, undervisning og i erhvervslivet?
    • Hvilken plads bliver der tilbage til det danske sprog?
    • Hvordan skal vi forstå begrebet parallelsproglighed, og vil det kunne sikre at der fortsat er et aktivt fagsprog på dansk?

    Læs mere om symposiet her.

    Se PowerPoint-præsentationerne fra symposiet:

    Pilotprojekt om kemisk terminologi
    Ture Damhus, specialkemiker, hovedredaktør for Kemisk Ordbog
    Bodil Nistrup Madsen, professor, DANTERMcentret, CBS
    Peder Olesen Larsen, dr.scient., Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg
    ppt-oplæg
    National fagsprogpolitik – hvad sker der og hvad skal der ske?
    Olle Josephson, Chef for Språkrådet, Sverige
    ppt-oplæg
    Naturvidenskabens fagsprog – lægevidenskabens fagsprog
    Morten Pilegaard, professor, Handelshøjskolen i Århus
    Debattør: René Dybkær, overlæge, dr.med.
    ppt-oplæg
    Fagsprog i de gymnasiale uddannelser
    Lisa Rasmussen, lektor, IB initiativtager/koordinator, Nørre G.
    Debattør: Line Friis, forlagsredaktør, Munksgaard Danmark
    ppt-oplæg
    Forskning og universitetsundervisning (herunder parallelsproglighed)
    Nils O. Andersen, dekan, Det naturvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet
    Debattør: Ole Helmersen, lektor, CBS
    ppt-oplæg
    Dansk fagsprog i virksomhederne
    Puk Lundgaard Sørensen, kommunikationsmedarbejder og stedfortræder, Energinet.dk
    Debattør: Annemette Wenzel, daglig leder, DANTERMcentret
    ppt-oplæg
    Terminologi og sprogteknologi
    Lone Kaas Bræmer, chef for Group Translation, Nordea A/S
    Debattør: Hanne Erdman Thomsen, lektor, Institut for sprog og vidensteknologi, CBS
    ppt-oplæg
    Den offentlige sektor og standardisering
    Ulrich Andersen, direktør, International Health Terminology Standards Development Organisation
    Debattør: Troels Thomsen, terminolog, ph.d., Region Hovedstaden
    ppt-oplæg
    Retssprog
    Gerd Sinding, udviklingschef, Domstolsstyrelsen
    Debattør: Thomas Riis, dr.jur., Juridisk Institut, CBS
    ppt-oplæg
    Hvordan sikrer vi dansk fagsprog – herunder arbejdet i Kulturministeriets Sprogudvalg.
    Jørn Lund, professor, formand for Kulturministeriets Sprogudvalg

    Gå hjem-møde om begrebsmodellering og elektroniske patientjournaler

    Den 7. december 2005 præsenterede DANTERMcentret og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) deres samarbejde i et terminologiprojekt, der har til formål at afklare begrebers betydning inden for sundhedssektoren i forbindelse med udviklingen af en elektronisk patientjournal.

    Se PowerPoint-præsentationerne fra mødet:

    Oplægsholdere:
    (Klik på et navn for at downloade en præsentation)

    Læs pressemeddelelsen.